Danmarks våbenindustri lever stille og godt. 25-35 virksomheder eksporterer i alt for en milliard kroner om året. Landene omkring os laver grundige rapporter om deres våbeneksport, men hidtil har det været svært at få et overblik over den danske.
Politiken | 16.08.2000 | Erhvervmagasinet | Side 1 |
Af Kim Rathcke Jensen og Bo Søndergaard
En fjendtlig kampvognsstyrke er på vej mod NATOs fredsbevarende styrker på Balkan, kommandøren presser tempoet i vejret for at overraske NATO-styrkerne, og tilsyneladende er der fri bane. Hans fortrop har scannet området gennem deres varmefølsomme kikkerter men har ikke fået øje på NATO-køretøjer. Pludselig er en sværm af antitankmissiler på vej mod de fremrykkende tanks, som begynder at eksplodere. Lige inden kommandøren hopper ud af sin brændende kampvogn, får han et glimt af en række underlige kasser på en bakketop. ETS har slået til.
Sådan forestiller skribenten på militærtidsskriftet Global Defence Review sig en ikke alt for fjern fremtid for et af produkterne fra familieforetagendet E. Falck Schmidt i Odense. Siden 1935 har smedefabrikken vokset sig stor som leverandør af affaldssystemer, hydrauliske lifte – og våben.
Sammen med den store amerikanske våbenproducent Delco har Odense-virksomheden siden 1998 udviklet et nyt tårn til lette kampvogne og pansrede mandskabsvogne, det såkaldte ETS. E. Falck Schmidt har overført sin erfaring med almindelige lifte til projektet, der kan blive et sandt eksporteventyr for den fynske fabrik. Det danske forsvar har allerede gennemført vellykkede forsøg, hvor tårnet blev monteret på den pansrede mandskabsvogn M113, og er stærkt interesseret i ETS.
Men E. Falck Schmidt og Delco behøver ikke holde sig til det lille danske marked. Der var observatører fra ni lande til stede, da ETS sidste år skulle afprøves på forsvarets øvelsesområde ved Borris, og de så alle ni missiler fra tårnet ramme plet.
Det imponerende resultat gik verden rundt via militærtidsskriftet Jane’s Missile & Rockets. Delcos marketingchef for Europa Frank Rybak var optimistisk:
»Med tusinder af M113-køretøjer i hele verden, er der mange potentielle kunder til ETS«, sagde han til Jane’s, der i begejstrede detaljer kunne fortælle sine læsere om den nye opfindelse.
De kunne læse om fordelene ved ETS, som kan affyre sine missiler, mens tårnet er hævet 6,5 meter over resten af køretøjet, der kan gemme sig bag en bakke eller et hus.
»Det altafgørende hensyn, når man laver militært materiel i dag er, at det skal holde vores soldater i live. Og der giver ETSen noget nyt, som gerne skulle give forretningsmæssige muligheder«, mener E. Falck Schmidts direktør Jan Falck Schmidt, som netop har haft ETS med på den store våbenmesse Eurosatory uden for Paris:
»Der er stor interesse for den – de siger, at det var den mest fotograferede stand dernede«.
I juli tilbød Delcos ejer General Motors det nye produkt til den amerikanske hær, der inden årsskiftet skal bestille lette kampvogne til en ny udrykningsstyrke. Får det dansk-amerikanske samarbejde den ordre, bliver der mindst tale om et salg på 60 enheder, og Jan Falck Schmidt håber i første omgang også at kunne gøre de andre nordiske lande interesserede i ETSen. Det vil give masser af arbejde til E. Falck Schmidt, der ifølge aftalen med Delco skal have halvdelen af det arbejde, teleskoptårnet kaster af sig.
UDEN FOR NUMMER
Som reglerne er nu, vil en stor ordre på kanontårnet ikke dukke op i statistikkerne over eksport af danske våben. Der er ingen officielle opgørelser af salg af militært materiel til udlandet, det bedste bud kommer fra Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD), der på regeringens vegne sender brev rundt til mere end 100 virksomheder og beder dem oplyse deres eksport.
Det er her eksportskønnet på en milliard kommer fra, tallet har været konstant over de sidste 10 år.
Danmarks Statistik registrerer kun salg af traditionelle våben som rifler, håndgranater og kanoner.
Delprodukter som radarsystemer, software til jagerfly og forskellige missilsystemer opføres under mere intetsigende kategorier, der også rummer civile produkter – intet steds står det i dag opført som militært udstyr.
Et eksempel er Danish Aerotech i Karup, der laver dele til SAABs kampfly JAS 39 Gripen, der bruges i det svenske forsvar og tegner til at blive en eksportsucces. For nylig købte Sydafrika 28 fly, og JAS 39 markedsføres i øjeblikket i Brasilien, Chile, Polen, Tjekkiet, Ungarn og Østrig.
Det vil betyde flere ordrer til Danish Aerotech, som stort set kun sælger sine produkter til væbnede styrker og henter 70 procent af sin omsætning i udlandet. Virksomheden satser stærkt på de militære produkter, og forventer i fremtiden at hente en endnu større del af omsætningen herfra.
De flydele, som den midtjyske virksomhed sender ud af landet, figurerer i eksportstatistikkerne som forskellige dele til civile fly, men i de fleste andre lande, Danmark normalt sammenligner sig med, ville Danish Aerotechs bidrag til JAS 39 blive klassificeret som militært materiel og tælle med i opgørelserne over eksport af våben.
I den norske opgørelse kan man læse, at nordmændene i 1998 solgte komponenter og dele til for eksempel jagerfly for i alt små 500 millioner danske kroner. Samtidig kan man se en samlet liste over hvilke lande det var, at nordmændene leverede de forskellige dele til. Den finske statistik fortæller, at der til eksempelvis Israel blev solgt ‘dele til militære fly’ for 50 millioner kroner.
Hos Erhversfremmestyrelsen og Told & Skat oplyser man, at den kategori ikke findes i Danmark. Delene vil eksempelvis figurere under ‘Andre dele til fly og helikoptere’, sammen med civile produkter.
KRITIK AF LUKKETHEDEN
Hullerne i den danske statistik kritiseres af The International Institute for Strategic Studies (IISS) i London.
»Kontrollen med komponenter og dele er særdeles vigtig. Det er lykkedes meget godt for England, hvor man har arbejdet samvittighedsfuldt med det«, siger Terence Taylor, der er vicedirektør på IISS.
Mens andre landes våbeneksport kan ses i rapporter på Internet, sidder nogle få embedsmænd i Justits- og Udenrigsministeriet tungt på oplysningerne om Danmarks eksport af militærmateriel. Det er Justitsministeriet, der uddeler tilladelser til danske virksomheder, som ønsker at fremstille og eksportere våben.
Politiken har fået aktindsigt i produktionstilladelserne, der viser, at 23 virksomheder i øjeblikket har lov til at producere våben.
Nogle af tilladelserne er udformet i meget overordnede vendinger, som GPV International i Glostrup, der må lave »dele til torpedoer og ubåde«. Det kan med andre ord være alt fra møtrikker til en næsten færdigproduceret torpedo.
Politikerne i Udenrigspolitisk Nævn bliver heller ikke meget klogere, når de en gang om året modtager Justitsministeriets redegørelse om våbenproduktion.
Sine steder er redegørelsen uhyre detaljeret: »Dele af klimastyringsanlæg af aluminium med betegnelsen Internal Duct Outlet Assy Tegn. nr. 700-7580-1 til F-16 jagerfly«, hedder det et sted, mens det lidt mere kryptisk fremgår, at en dansk virksomhed har tilladelse til at lave: »Dele til forsvarsprojektet Joint Strike Fighter (JSF)«.
Justitsministeriet udleverede produktionstilladelserne, men Politiken fik afslag på aktindsigt i eksporttilladelserne, der kunne fortælle, hvilke lande danske virksomheder sælger våben til.
Heller ikke Folketinget bliver løbende underrettet om den danske eksport af militært materiel. Udenrigspolitisk Nævn skal inddrages, hvis Danmarks våbensalg kan påvirke udenrigspolitikken – for eksempel kan en ordre til Taiwan få betydning for forholdet til Kina. Men de medlemmer af nævnet, Politiken har talt med, mindes ikke, at de har diskuteret våbenordrer.
EUROPÆISK ÅBENHED
Mens de danske regler gør det umuligt at få et overblik over Danmarks våbeneksport, udsender mange europæiske regeringer tykke rapporter, der fortæller, hvilke våben deres virksomheder sælger – og ikke mindst til hvem.
Storbritannien, der er verdens 3. største våbenproducent, offentliggjorde for nylig en 348 sider lang rapport, der land for land giver en detaljeret gennemgang af eksporten. Den franske regering offentliggjorde for første gang en tilsvarende beretning, og mindre lande som Finland, Norge og Sverige gør det samme.
Udviklingen mod større åbenhed tog for alvor fart, da EU-landene i 1998 vedtog et adfærdskodeks.
Den såkaldte Code of Conduct skal hindre salg af våben til krigsførende lande samt lande, der ikke respekterer de grundlæggende menneskerettigheder. Samtidig har EU-landene forpligtet sig til at informere hinanden, når et land får afslag på at købe våben i EU. Hvis Danmark for eksempel afviser at sælge våben til Albanien, skal de 14 øvrige EU-lande have besked om hvorfor. Hvis et af de andre EU-lande derefter vælger at sælge samme type våben til det samme land, skal det til gengæld også informere sine EU-partnere om det og forklare, på hvilket grundlag det er sket.
På den måde bliver retningslinierne for våbensalg i de 15 EU-lande automatisk tilnærmet hinanden, selv om hvert land formelt har bevaret retten til at afgøre, hvem det vil sælge våben til. Danmarks stemte for det nye adfærdskodeks, og i maj 1999 modtog Folketingets Europaudvalg den første status fra ministerrådet. I indledningen af årsberetningen hedder det, at aftalen: »… tager sigte på at udbygge udvekslingen af relevante oplysninger med henblik på at skabe større gennemsigtighed i forbindelse med våbenhandel«.
Det var den udvikling mod åbenhed, som justitsministeren i går bebudede, at han vil gå videre med. Ministerrådets statistik over EU-landenes våbeneksport i 1998 viser, hvor mange eksporttilladelser de enkelte regeringer har udstedt samt værdien af våbeneksporten.
Statistikken har et par huller, tre lande har nemlig ikke opgivet, hvor mange penge eksporten af våben er værd: Grækenland, Storbritannien og Danmark.
Storbritannien har dog i deres nye rapport opgivet en værdi på eksporten. Derved er Danmark og Grækenland de to eneste EU-lande, der ikke gør det.
SVÆRT AT VURDERE
Derimod fremgår det, at Danmark i 1998 havde givet 219 eksporttilladelser. Det er markant flere end andre små lande som Finland og Portugal og Norge.
Samtidig er der givet afslag på to ansøgninger om eksport.
De manglende oplysninger gør det svært at vurdere Danmarks andel i den globale handel med våben, som det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI hvert år beskriver i en international anerkendt rapport. Instituttet indsamler blandt andet al tilgængelig offentlig data om de forskellige landes våbenproduktioner.
Hidtil har Danmark nærmest ikke figureret i statistikkerne. De eneste danske tal, SIPRI har været i stand til at få, kommer fra statistikkerne over salg af håndvåben og torpedoer.
»Det overrasker mig, at Danmark er så lukket. Andre lande med små krigsproduktioner, som Norge og Finland, har gennem årene offentliggjort omfattende materiale på militærproduktion og eksport«, siger forskeren Pieter Wezemann fra det svenske fredsforskningsinstitut SIPRI i Stockholm.
»De fleste lande har bakket op om EUs kodeks og taget det seriøst. Man kan vel sige, at Danmark er det dårlige eksempel. Man kan vel sige, at der simpelthen ikke er nok information til at kunne danne grundlag for en meningsfuld offentlig debat, omkring hvilke lande Danmark eksporterer krigsmateriel til«, mener Pieter Wezemann fra SIPRI.
Den danske diskretion generer ikke Jan Falck Schmidt fra virksomheden uden for Odense, der kan komme til at skrive Made in Denmark på en masse panserkøretøjer:
»Vi er på et faldende marked med hårdere konkurrence. Og så bliver det mere følsomt, hvad der er af informationer. Det er jo konkurrencemæssigt interessant, hvor vi forsøger at sælge vores ting, så vi er ikke interesseret i, at den slags ting bliver offentliggjort. Sådan må det gerne forblive set med kommercielle øjne«.
Faktaboks: VÅBENEKSPORT
Det er forbudt at eksportere følgende uden tilladelse:
1. Våben af enhver art med undtagelse af jagtvåben 2. Ammunition med undtagelse af ammunition til jagtvåben 3. Materiel til land-, sø-, eller luftkrig 4. Maskiner, instrumenter, apparater og andre produktionsmidler der overvejende anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af våben, ammunition eller krigsmateriel, samt dele og tilbehør til sådanne produktionsmidler
* Det er Justitsministeriet, der udsteder tilladelser til eksport. Udenrigsministeriet skal godkende alle ansøgninger om eksport for at klarlægge, om de er i strid med dansk udenrigspolitik. Folketinget bliver ikke informeret, før eksport finder sted. Folketingets Retsudvalg bliver informeret om gældende praksis for eksport af forsvarsmateriel. Udenrigspolitisk Nævn får en årlig beretning, der indeholder en liste over hvilke produkter eller produktkategorier der er givet tilladelse til at producere. Beretningen fortæller ikke hvilke virksomheder, der producerer materiellet, eller hvem det er eksporteret til.
* Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark indsamler på vegne af myndighederne materiale fra virksomhederne og skønner, at den årlige eksport er på ca. en milliard kroner – et tal, der har været stabilt i ti år.
Kilde: Lov om våben og eksplosivstoffer og lov om krigsmateriel