Fort Weibel er ikke en våbenfabrik
oktober 5th, 2007Virksomhed i Allerød er fast leverandør til de væbnede styrker i flere lande, men virksomhedens radar betragtes ikke som krigsmateriel. Teknologien bag radaren kan nemlig også bruges til civile formål.
Politiken | 19.08.2000 | 1. sektion | Side 10
Af Kim Rathcke Jensen og Bo Søndergaard
Hovedkvarteret hedder Fort Weibel, og virksomheden i Allerød er fast leverandør til de væbnede styrker i flere lande og deltager jævnligt i de store våbenmesser. Men Weibel laver ikke våben.
»Nogle vil have vores radar med hvid maling, og andre vil have den med grøn«, siger Weibels ejer og direktør Erik T. Larsen, som har Justitsministeriets ord for, at hans MVRS-700, der sørger for at kanoner i Danmark og andre steder rammer plet, ikke betragtes som krigsmateriel.
For selv om den er udviklet til det danske forsvar, kan teknologien bag radaren nemlig også bruges til mere fredelige formål. Politiet registrerer bilisternes hastighed med en Weibel radar, Ferrari indstiller sine speedometre efter den og sportsudstyrs-fabrikanten Dunlop måler hastigheden på sine tennisbolde med produkter fra virksomheden i Allerød.
»Den har også en civil anvendelse, de kalder det ‘dual use’, og så hører den ikke ind under krigsmaterielloven«, forklarer Erik T. Larsen, som kan sine paragraffer.
Hans udlægning af loven bekræftes i øvrigt af Justitsministeriets Civilkontor, som administrerer den danske våbenlov. Definitionen på dual use er netop nu genstand for diskussion blandt de europæiske lovgivere, der forsøger at regulere handel med våben, som i stigende grad er lig med elektronik og software.
Fredsforskere opfordrer regeringerne til at være meget opmærksomme på den gråzone, der betyder, at produkter til civilt brug kan anvendes militært - også af stater, man normalt ikke vil eksportere til.
Det samme gælder i Sverige, hvor det statslige Inspektionen för Strategiska Produkter (ISP) holder øje med våbenproduktion og -eksport. Her siger leder af klassificeringsafdelingen Stefan Hanson til Politiken, at Weibels radar uden tvivl ville blive betragtet som militært materiel, og ikke som ‘dual use’.
I det norske justitsministerium ville Weibelradaren også ende på en liste over regulære våben som artilleri og raketter - her ville den heller ikke gå ind dual use-kategorien.
USA ER KUNDE
MVRS, en forkortelse for de engelske ord for mundingshastigheds-radarsystem, måler projektilets fart, når det forlader kanonrøret. Oplysningerne kan bruges til at beregne, hvor granaten lander.
Det danske forsvar har i et par år brugt Weibels opfindelse på de selvkørende og trukne haubitsere, men virksomheden eksporterer også radaren. Blandt andet viser det amerikanske forsvarsministeriums optegnelser, at man har købt udstyr for cirka 18 millioner kroner af danske Weibel og datterselskabet i USA.
Eksporten er ifølge Erik T. Larsen godkendt af Justitsministeriet, der i forbindelse med eksport, bedømmer radaren som hørende under våbenloven, der regulerer salg af militært materiel til udlandet.
»Det er jo en anden lov«, bemærker direktøren.
TYSK ORDRE
Han har også solgt MVRS-700 til den tyske koncern Krauss Maffei Wegmann (KMW), som blandt andet laver Leopard-kampvognen, der benyttes af Danmark og seks andre lande.
Ifølge Erik T. Larsen var KMW blevet interesseret i Weibel-radaren efter at have set den på det danske forsvars kanoner:
»Hvad de vil bruge den til, ved jeg ikke«, siger Weibels ejer. KMW slås i øjeblikket for at lande en ordre på 1.000 Leopard 2 til Tyrkiet, en handel, der har skabt diskussion i Tyskland. Ikke kun fordi den har en værdi af små 60 milliarder kroner, men også på grund af at regeringspartiet De Grønne er imod eksport af våben til Tyrkiet, der er under anklage for overtrædelser af menneskerettighederne.
FORTET KLARER SIG GODT
Weibel Scientific oplyser af konkurrencemæssige årsager ikke sin omsætning, men det seneste regnskab for virksomheden viser, at det går godt. Efter skat var overskuddet i 1998/1999 på 15,3 millioner kroner mod 3,1 millioner kroner året før.
I perioden var antallet af medarbejdere steget fra 15 til 19, og der er snart åbningsreception i det nye hus kaldet Fort Weibel. Eneste storaktionær er Erik T. Larsen, som også er direktør.