På våbenmesse den 11. september
september 28th, 2007Europas største våben- og militærmesse blev åbnet i London tirsdag i sidste uge, samme dag som terrorangrebet mod USA. På messen var der indkøbere fra hele verden, også fra Danmark, hvor forsvaret mødte med en delegation på 17 officerer. Udstillerne var lige fra verdens største våbenfabrikanter til mindre danske virksomheder.
Politiken | 19.09.2001 | ErhvervMagasinet | Side 5 |
Ude i rundkørslen står en mand med et papskilt. På de afspærrede og regnblanke veje omkring ham står cirka 50 betjente - nogle har kampuniformer på, andre står i den almindelige sorte uniform og har den høje, engelske bobbyhjelm på hovedet.
Rundkørslen ligger ved en af indgangene til messecentret Excel, der har adresse ved Themsen i London. Oppe over centret cirkler en politihelikopter sidelæns gennem luften. Hele området er spærret af, hundreder af betjente har lukket alle indgangene.
Det er tirsdag eftermiddag - et par timer før terrorangrebet på USA. Manden i rundkørslen hedder Philip Bicknell og er 37 år gammel. Egentlig skulle han ligge og sove, for han arbejder om natten på en af Londons postcentraler, hvor han sorterer breve. På hans papskilt har han skrevet med sprittusch: ‘Deadly Sales - Evil Investments’.
Han har fremhævet forbogstaverne DSEI - det er også navnet på udstillingen inde i centret, men her står det for Defence Systems and Equipment International.
»Jeg er imod våbenhandel. Ved den sidste udstilling var både Indien og Pakistan repræsenteret - jeg mener, at det er forkert, at man kan tjene penge på at sælge våben«, siger han, mens en mørkeblå Mercedes i millionklassen kører forbi ham. Chaufføren koncentrerer sig om kørslen; manden på bagsædet læser en avis … de ænser hverken Philip Bicknell eller hans papskilt:
»Jeg bliver stående alligevel. Nogen af dem vil lægge mærke til det«.
DE TAGER INGEN CHANCER
Heller ikke betjentene tager notits af den enlige demonstrant. De er mere optagede af de i alt omkring 300 demonstranter med bannere og lyserøde papmachehatte ved de andre indgange.
Politiet vil ikke ud med, hvor mange betjente der er i området - men de tager ingen chancer: Scotland Yard har brugt et år på at forberede sikkerheden på udstillingen.
Demonstranterne er utilfredse med, at repræsentanter fra både Angola og Uganda, der kæmper på hver sin side i krigen i Congo, har fået tilladelse til at besøge messen af den britiske regering, som er medarrangør af DSEI.
Også Amnesty International har kritiseret udstillingen, da flere andre lande, som ofte bliver kritiseret for at bryde menneskerettighederne, har fået tilladelse til at besøge messen.
Men tilladelserne er givet. Excels 60.000 kvadratmeter udstillingsgulv (Bella Center har 50.000) er allerede fyldt op med stande, og udstillingen er åben.
Den største af standene er britiske BAE Systems. Hvert år sælger BAE Systems militært udstyr for omkring 120 milliarder kroner. Det er 77 procent af den samlede omsætning for virksomheden, som er verdens tredjestørste militærfabrik. Standen, der har cafe og mødelokaler i to etager, har endda to receptioner, hvor ti kvinder sidder i røde blazere.
Alle de andre militære milliardforretninger er her også: Lockheed Martin, Raytheon, Rolls Royce, DaimlerChrysler, Marconi, Rheinmetall … i alt 500 virksomheder har sat deres stande op på Excels violette gulvtæppe.
Der er 16 danske virksomheder med på udstillingen. De 15 af dem er medlem af paraplyorganisationen Naval Team, der skal markedsføre danske krigsskibe i udlandet.
»Naval Team blev startet i 1992. Baggrunden var de nye Standard Flex-skibe, der havde et stort eksportpotentiale. Derfor ville det være smart at lave en eksportklub, så alle firmaerne bag skibet gik ud og lavede en fælles markedsføring«, forklarer Poul Grooss, der er direktør for Naval Team.
»De 15 virksomheder varierer lidt i størrelse. De små piver lidt over at betale kontingent, men de har jo til gengæld ikke råd til at betale for en international markedsføring. De store kunne godt klare sig uden Naval Team, men det har større styrke samlet«, siger Poul Grooss.
Det er Naval Team, der har en stand på messen. Flere af virksomhederne har dog fået et par kvadratmeter udstillingsplads på standen og har selv sendt folk til London, blandt andre Viking, Therma og Infocom (Maersk Data).
VINGUMMI OG MISSILER
Angrebet på World Trade Center får ikke den store betydning for showet; udstillere og besøgende er naturligvis rystede og chokerede, og flere delegationer når ikke frem. Men showet kører videre.
Vingummi, bolcher og peanuts ligger i skålene på diskene hos udstillerne. Enkelte serverer endda en lille sandwich. Der er også konkurrencer, hvor man kan vinde eksempelvis en flaske whisky.
På standene kan man få brochurer, musemåtter, kuglepenne og andre gratis ting med firmalogo; det kunne være en havemesse i Randers Hallen eller en bilmesse i Forum.
Men det er det ikke. Her går man ikke hen og sparker til forhjulet på en ny Mercedes - man går hen og sparker på larvefødderne til en kampvogn fra Krauss-Maffei Wegmann.
Man går ikke hen og lader fingrene løbe over en ny kantklipper til græsplænen - man går hen og kigger på et Paveway III laserstyret luft-til-jord missil.
Men principperne er de samme. En franskmand i mørkeblåt jakkesæt står inde på en stand med hænderne foldet bag på ryggen. På væggen foran ham hænger maskingeværer og - pistoler fra Heckler & Koch. Sælgeren kommer hen, de småsludrer, tager maskingeværet ned. Franskmanden løfter det og tager sigte, vejer det. Sælgeren smiler, tager geværet og hamrer to gange geværløbet ned i et bord … robust er det.
På en anden stand står fem saudiarabere. De kigger på tingene hos BCB International, en engelsk virksomhed, der blandt andet sælger pakkeløsninger til politi og antiterrorkorps. To mannequindukker står med sorte, brandsikre kampuniformer på: Hjelm, gasmaske, skudsikker vest, kampstøvler, pistol og … »hvad er det?«, spørger saudiaraberne og peger på en cirka 15 centimeter lang genstand. De stimler sammen om sælgeren, der demonstrerer den massive, men sammenklappelige stav, der med et tryk bliver næsten en halv meter lang.
FILMMUSIK
Brochurerne, man samler sammen på messen, er om håndgranater »til alle formål«, om artillerigranater, om Leopard-kampvogne, der er »Europas nummer 1«, om 155 millimeter howitzere, om missiler, snigskytterifler, radarsystemer, avanceret computerteknologi, affyringssystemer, kabler … På BAE Systems’ stand er der også reklamevideoer, vist på store fladskærme. Til musik, der ville være en ‘Titanic’-film værdig, flyver jagerfly mod en solopgang - i tæt kontakt med styrkerne på landjorden, så missilerne kan afleveres på de rigtige steder.
Singapore Technologies reklamerer for deres 40 mm granat. En grovlende, amerikansk whiskystemme taler drævende over en bastant underlægningsmusik: »Nooow… There’s NOwhere to run - NOOwhere to hiiide … Witness the POWER: The NEEW 40 millimeter agl air-bursting system; on target ALL the tiiime«.
De besøgende er mænd - mænd i uniformer, for det meste med et fyrværkeri af stjerner og ordener på overkroppen; mænd i jakkesæt, for det meste mørke. De kommer fra hele verden, fra Japan, Thailand og Singapore over Oman, Ghana, Nigeria og Egypten til Tyrkiet, Vesteuropa og USA.
Den danske forsvarskommando har også sendt 17 officerer til London. Kalenderen er tætskrevet med møder og salgsmiddage. De kommer fra hæren, hjemmeværnet og søværnet og er med til bruge de cirka 2,4 milliarder kroner, som forsvaret hvert år bruger på nye indkøb.
I år går nogle af de 2,4 milliarder kroner blandt andet til nye geværer, som hæren køber sammen med hjemmeværnet. Prisen bliver på omkring 201 millioner kroner. De aldrende Leopard-kampvogne skal opdateres for 911 millioner kroner, og både søværnet og hæren skal have nyt kommunikationsmateriel for omkring 600 millioner kroner.
Næste dag lå regnen også over London. Og Philip Bicknell stod igen i rundkørslen med det våde papskilt mellem hænderne.