Genkunst: Skulle det nu være kunst?
september 27th, 2007Kunstnerne har fået nye redskaber til at lave kunst med. Men har genmanipulation noget med kunst at gøre? Ja, det har, mener dansk museumsdirektør.
Politiken | 04.06.2002 | Kultur | Side 1 |
Dna-molekyler, kloning og organdyrkning - kunsten er ved at tage bioteknologien til sig. Forskningen i generne har givet kunstnerne nye arbejdsredskaber, nye materialer at arbejde med og ikke mindst nye og væsentlige spørgsmål at stille.
Måske det lyder som en bizar og moderne provokation. Men det er ikke første gang, at kunsten går ind i menneskekroppen. For eksempel Leonardo da Vinci (1452-1519), der stod bag det første store anatomiske studium, hvor han måtte snige sig rundt til italienske lighuse om natten for at dissekere lig og minutiøst nedfælde den menneskelige krop.
I øjeblikket kan genkunstnerne blandt andet opleves på en udstilling i Australien, Biennale of Electronic Arts i Perth, hvor også grisevingerne er udstillet. Og i USA åbnede der for en måned siden en stor udstilling, ‘Genesis’ på Henry Art Gallery i Seattle, hvor emnet er det menneskelige dna og kunstens udforskning af det.
Her kan man blandt andet opleve franskmanden Eduardo Kacs to år gamle ‘GFP Bunny’ - en levende albinokanin, der er gensplejset med en selvlysende fisk. Resultatet er en selvlysende kanin.
RELEVANTE SPØRGSMÅL
Helt sikkert er det, at der i dønningerne af den bioteknologiske revolution, og kortlægningen af den menneskelige dna, følger store ændringer for menneskeheden og hele vores kultur. Derfor er Christian Gether, museumsdirektør for Arken, glad for de spørgsmål, som den nye kunstform rejser:
»Dna, genmanipulation, og så videre - teknologierne gør, at vi må genoverveje det at være menneske, og hele vores selvopfattelse. Og de overvejelser får vidtrækkende konsekvenser for, hvordan vi kommer til at indrette vores samfund. Derfor er det fuldstændig relevant og vigtigt, at kunstnere hele tiden beskæftiger sig med de filosofiske problemstillinger. Det har stor kunst gjort hele tiden«, siger han.
»Vi har bevæget os fra opfattelsen af mennesket som gudsskabt og unikt. Nu har vi frataget gud patentet på at skabe liv, og nu kan vi selv gøre det. Derfor kan vi ikke opfatte mennesket på samme måde, som man gjorde i en tid, hvor den kristne opfattelse var den udbredte«, siger Christian Gether.
ANDET END PROVOKATION
Nogle lader sig måske provokere af den nye genkunst. Så er det ikke godt nok, mener Gether, for kunsten skal vække til eftertanke og ikke bare provokere - ellers er det bare pjat:
»Kunsten skal få en til at standse op og give rum til eftertanke, så beskueren kommer til at overveje sin egen situation i verden. Hvis ikke den gør det, er det bare udsmykning. Kunsten giver dig en tanke med hjem. Kunsten skal sætte et nyt perspektiv på din virksomhed, gøre dig klogere på dig selv og livet«, siger Christian Gether.
DE NYE MATERIALER
Noget af det, der kan virke bizart ved genkunsten er materialerne, det kunstigt dyrkede kød og organer, brugen af stamceller og gensplejsning og så videre. Sådan er det med nye materialer, mener Gether:
»Enhver tid må jo tage udgangspunkt i de nye materialer, der kommer frem. I 1960′erne begyndte man at bruge akrylmaling. Og i stedet for at skabe skulpturer af marmor og bronze brugte man plastik i hyperrealistiske skulpturer. I og med at der kommer nye materialer, opstår der nogle nye medier, eller paletter, som kunstnerne kan bruge til at karakterisere og udtrykke deres kritik af samtiden«, siger Christian Gether.
For at kunne kommentere samtiden skal kunstneren betjene sig af sin egen tids materialer. Derfor, mener Gether, er det indlysende, at man bruger de materialer, der skaber problemerne.
»Vi ser jo hele tiden udviklingen af kunstværker, der betjener sig af nye materialer. Og ofte kan det virke meget fremmedartet. Men det skyldes en forventning om, at kunstnerne betjener sig af klassiske materialer«, siger Gether.
»Skal det være kunst, lyder spørgsmålet tit, og man hænger fast i, hvad kunst plejer at være. Men kunsten har udviklet sig over tusind år. Og den klassiske opfattelse af, hvad et kunstværk er i dag, kan jo ikke anvendes på fremtidens kunstmanifestationer«.