Genkunst: Kunsten at lave vinger til grise
september 27th, 2007Australske kunstnere har dyrket tre sæt vinger af dna fra grise. Og de har dyrket en laboratoriebøf af dna’et fra et får. De tre kunstnere bruger gen- og bioteknologi til at skabe skulpturer og vil sætte spørgsmålstegn ved menneskets nyeste videnskabelige landvindinger.
Politiken | 04.06.2002 | Kultur | Side 1 |
De små kødvinger er dyrket i et laboratorium. Af dna fra grise. De er cirka ti centimeter store, og det har taget ni måneder at dyrke dem. I dag kan de ikke bevæge sig. Men kunstnerne håber, at de snart vil kunne smelte vingerne sammen med levende muskler lavet af celler fra en rotte. Flap, flap, flap.
Oversat til dansk hedder projektet ‘Grisevinger’, og de tre kunstnere bag er Guy Ben-Ary, Ionat Zurr og Oron Catts. For at skabe deres skulpturer har de udviklet en helt ny kunstnerisk palet, hvor dna-videnskab, organdyrkning og stamcelleteknologi er materialer og arbejdsredskaber.
Grisevingerne er det nyeste, der er kommet ud af et større projekt, der begyndte i 1996. Det hedder ‘The Tissue Culture and Art Project’, og målet er at udforske, hvordan disse materialer kan bruges kunstnerisk.
Og at rejse nogle spørgsmålstegn omkring de senere års bioteknologiske fremskridt for at afsøge deres konsekvenser for mennesket. Lige nu udstiller de tre kunstnere nogle af deres projekter, blandt andet grisevingerne, på en udstilling - Biennale of Electronic Arts - i Perth i Australien.
HVIS GRISE KUNNE FLYVE
Projektet med grisevingerne begyndte i 2000, fortæller den 34-årige Oron Catts. Hans gruppe af kødkunstnere får en henvendelse fra The Welcome Trust, der er en af de helt store fonde, der har givet penge til kortlægningen af det menneskelige dna - Human Genome Project.
»Fonden havde et galleri i London, hvor de udstillede værker, der var centrerede omkring bioteknologien. De henvendte sig til os for at få en udstilling, der skulle fejre afslutningen af Human Genome Project«, fortæller Oron Catts. Gruppen overvejer så, hvad de skal lave, og taler blandt andre med flere af forskerne omkring Human Genome Project. En af de ting, der går igen, er sætningen om, at det, vi troede, var umuligt, nu er muligt.
Den sætning bider de mærke i. Den minder om det engelske ordsprog: ‘If pigs could fly, everything is possible’. Oversat til dansk betyder det, at ‘hvis grise kan flyve, er alting muligt’. Derfor beslutter de sig for at se nærmere på, om grise virkelig en dag vil kunne flyve.
»Vi præsenterede projektet med grisevingerne for dem. Og de hadede det.
De kunne ikke rigtig se humoren i det, og de blev også fornærmede, på grund af de spørgsmål vi forsøgte at stille«, siger Oron Catts, der blev skuffet over afslaget:
»Min fornemmelse var, at de forsøgte at bruge kunstnere til at skabe en større offentlig accept af de teknologier. Det, vi forsøgte, var derimod at skabe en debat«, siger han og fortsætter:
»Udgangspunktet er, at vi lever i et pengestyret samfund, der nu er begyndt at manipulere liv. Det ser ud til, at drivkraften bag udviklingen inden for biotek mere er bestemt af bundlinjen på selskabernes regnskaber end af humane og menneskelige interesser. De ting, der skal debatteres i offentligheden og vurderes, er, hvor store risici selskaberne løber, når de udvikler ting og projekter for at få en højere aktiekurs. Derfor er det ikke videnskaben, vi kritiserer, men den kultur, hvori videnskaben befinder sig for tiden. Det er for at få en debat om, hvor de teknologier er på vej til at føre os hen.
Beslutningen skal nemlig ikke bare tages af videnskabs- og forretningsmænd«.
PYNTEVINGER TIL PIGE
Derfor vil Oron Catts vise nogle alternativer til, hvad teknologien kan bruges til, hvis den ikke skal anvendes med profit for øje:
»Målet for vores projekter er at se på udviklingerne inden for bioteknologien og forsøge at føre dem i forskellige retninger for at vise hvor teknologien kan føre os hen, og hvilke muligheder den har«.
På kunstnernes hjemmeside - adressen kan ses andetsteds på denne side - ligger et lille essay. Det foregår i 2028 og handler om en overklassepige, der fylder 16 år. Det er et vendepunkt. For nu er det lovligt for hende at få et implantat. Hun vil udsmykke kroppen, ikke med en tatovering eller en piercing, men med et sæt pyntevinger.
Ligesom grisevingerne, bare meget større og med form som englevinger.
»Jeg håber virkelig ikke, at det er fremtiden. Men når man taler om markedsdrevne samfund, så er alle de her teknologier inden for biotekområdet oprindeligt drevet frem for at redde liv. Men de kan også blive brugt til at skabe luksusgoder og tjene penge. Scenariet er så, at når vi nu ved, hvordan man dyrker menneskelige reservedele, vil det så gå den samme vej og blive handelsvarer og luksusgoder til folk, der gerne vil forbedre deres kroppe, for eksempel med en ny og bedre lever; eller til folk, der vil ændre kroppen kosmetisk med moderigtige varer, statussymboler, der er lavet af levende materiale«, spørger Oron Catts, der regner med, at det vil blive muligt at dyrke organer allerede om fem til ti år.
FISKEROBOT
Grisevingerne er langtfra det eneste, der er kommet ud af kødkunstnernes højteknologiske laboratorie-atelier. For to år siden gik de ind i et samarbejde med universitet i Perth, Australien, der fik navnet SymbioticA. Det skete for at lave en symbiose mellem biotekvidenskaben og kunsten.
Et af de nye projekter går ud på at dyrke en bøf lavet af muskelceller fra et får, der stadig er levende. Det er ikke muligt i dag, men de har allerede forsøgsvist dyrket en fårebøf på størrelse med en mønt. Planen er så, at de vil spise bøffen, mens fåret kigger på.
»På et tidspunkt vil vi være i stand til at dyrke muskelvæv fra dyr. Og at dyrke dem i så store mængder, så vi kan købe dem og konsumere dem.
Det rejser en del etiske spørgsmål om processerne i kødproduktion. Om at ændre i levende systemer på grund af menneskelige hensyn«, siger Oron Catts.
Et andet af projekterne hedder ‘Fish and Chips’. Det går ud på at skabe et ‘halv-levende kunstnerisk objekt’, hvor nerveceller fra fisk er vokset sammen med en mikrochip:
»Hvad sker der, når den slags computere begynder at udtrykke menneskelige egenskaber. Som at være kreativ og kunstnerisk, for eksempel. Vi skabte den her robot, der opfangede aktiviteten fra nervecellerne og omsatte dem til bevægelser, hvor robotten tegnede«, siger Oron Catts. Som med flere af projekterne arbejder de sammen med forskere fra universitetsverdenen. Men ingen af de tre kunstnere har en videnskabelig biologisk baggrund. Oron Catts er for eksempel industriel designer:
»Alle kan bruge de teknologier. Vi er nået til et punkt, hvor teknologierne er blevet standardiserede, og hvor man får brugere i stedet for udviklere. Det kan sammenlignes med udviklingen inden for computere. I begyndelsen skulle man have en videnskabelig baggrund for at kunne betjene dem, men nu kan alle gøre det. Vi forudser, at bioteknologien vil nå det samme stade, og det indebærer nogle risici.
For eksempel til bioterrorisme. Det er nemt at komme til materialerne, man skal bruge, og det kræver ikke en videnskabelig baggrund for at kunne konstruere biologiske våben«.